Rytmisk Korarrangement 2020

En-dags workshop i Aarhus

Har du lyst til at lære selv at arrangere til dit kor?

Eller er du allerede i gang og har brug for ny inspiration og nye værktøjer?

Arrangementer for rytmisk kor er en mangelvare – der er endnu ikke udgivet ret meget på området. Og da man desuden ofte har brug for at målrette arrangementerne sit eget kor og måske gerne vil synge sange af nyere dato, er det en stor fordel selv at kunne arrangere.

På dette kursus vil vi dels fokusere på, hvordan man kommer i gang som arrangør, og dels arbejde med forskellige teknikker og færdigheder, der kan forbedre kvaliteten af éns arrangementer. Vi ser på, hvordan man skriver arrangementer, som er enkle at lære – men lyder af en million. Fokus kommer til at være på 3-/4-stemmige arrangementer for blandet kor med akkompagnement. Hvis deltagerne ønsker det, kan vi også kigge på arrangementer for lige stemmer.

Undervisningen bliver en blanding af teori ifht arrangementsteknik og konkrete eksempler på arrangementer, som vi dels analyserer og dels synger lidt af – så man hører og mærker med egen stemme, hvad der føles og lyder godt.

Derudover kastes deltagerne ud i nogle små arrangementsøvelser for at få ’hands on’ og komme i gang med at arrangere.

Det er en fordel, hvis man er i stand til at aflytte og nedskrive en melodi og akkorder.

Underviseren arbejder med nodeprogrammet, Sibelius – men det er deltagerne frit for, hvordan de nedskriver deres arrangementer.

Start 13. juni 2020 | Aarhus

13/6 kl.9.30-17.30

Indlæser tilmeldte.
Indlæser ledige pladser.

DMF medlemspris

Indlæser kr.

Pris

Indlæser kr.

Antal deltagere

12

ARTLAB UDBYDER LIGE NU

Henter ydelser..