Kurser & coaching for kunstnere & kreative

tema
      |     

Kurser & Coaching – faglig opkvalificering for kunstnere og kreative

Artlab tilbyder følgende længerevarende kurser for kunstnere og kreative

‘Kunsten at freelance og udvikle nyt’ – 8-ugers kursus
Kunstner og freelancer? Dette 8-ugers kursus er for kunstnere og akademikere, der vil videreudvikle og booste deres freelancekarriere med kunsten/faget i centrum. Opdatér din viden og netværk og få en række værktøjer til at udvikle og styre projekter, produktioner, formidling, fundraising og ansøgninger mv.

Jobcoaching – Kbh / Jobcoaching Aarhus
Ønsker du sparring på karriere, udfordringer og jobmuligheder mv? Så få et individuelt coachingforløb på timebasis med coaches, der selv har en kunstnerisk baggrund.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Kreativ Iværksætter – udbydes p.t. ikke
Ønsker du at starte egen kreativ virksomhed og udbyde dine kompetencer og produkter i eget regi? Kreativ Iværksætter hjælper dig til at skabe grundlag for selvstændig virksomhed indenfor kunstneriske og kulturelle erhverv, enten som hoved- eller bierhverv.

Radiofabrikken – udbydes p.t. ikke
På dette kursus får du værktøjer til og erfaring med at opbygge, optage og klippe radioindslag, fortællinger, narrative koncepter, interviews mv. Du får herudover redskaber til at profilere dig selv samt virksomheder eller organisationer, der har brug for narrativ/auditiv profilering samt journalistiske værktøjer til radio, sociale medier og andre digitale medier.

Kunstnerisk Konsulent – udbydes p.t. ikke
Vil du udvikle kunstnerisk baserede konsulentydelser til private og offentlige virksomheder? ’Kunstnerisk konsulent – innovation og kreativitet i organisationer’ er en praksisrettet uddannelse med et klart teoretisk grundlag. Her får du de centrale forudsætninger for at udvikle koncepter, formidle og facilitere forløb, der matcher virksomheders behov – på basis af dine særlige kunstneriske kompetencer.

Hvem kan deltage i kurserne?

‘Kunsten at freelance og udvikle nyt’ kan tages som ledig eller som selvbetaler. Kurset er opkvalificerende og tilbyder nyt, fagligt indhold, der er særligt udviklet til kunstnere og andre kreative.

ARTLAB UDBYDER LIGE NU

Henter ydelser..