Artlab-undervisere hitter globalt

Nyhed Af Morten Fischer
      |      | Flere nyheder  »

To danske sangskriver har lavet et hit, som i denne tid er på vej op af verdens hitlister. Billboard fremhæver danskernes sang på boybandet One Directions album som “one of the album’s best songs”. De to danskere er også knyttet til DMF’s kursusafdeling Artlab og har i flere omgange undervist deres danske kolleger i kunsten at producere et hit.

Det danske sangskriver- og producermakkerpar Peter Wallevik og Tommy Gee har fået en sang med på det hypede boyband One Directions album, Take Me Home, som der er store salgsforventninger til på verdens plan.

“For en sangsmed som mig er nok det allermest eftertragtede album overhovedet at få et nummer med på. Pladeselskabet er gået efter de absolutte topnavne, og jeg tør ikke gætte på, hvor mange tusinde numre, de har lyttet igennem. Så det har virkelig været et nåleøje at komme igennem,” siger Peter Wallevik til DR Kultur om sangen ‘They Don’t Know About Us’.

En af de bedste sange

Sangen betegnes som en af de bedste sange på albummet af branchemagasinet Billboard. Læs mere
Nu håber Peter Wallevik, at ‘They Don’t Know About Us’ bliver også bliver udsendt som single, siger han til DR Kultur. “Simon Cowell (X Factor-opfinderen, der står bagboybandet) har fremhævet det som en af egne sine favoritter. Og da det blev lækket på YouTube før udgivelsen, blev det set 1½ millioner gange på en uge,” siger Peter Wallevik.

Døren på klem til de helt store navne

Er det noget, man bliver rig af? lyder spørgsmålet fra DR Kultur: “Det håber vi selvfølgelig. Men det vil gøre en kæmpe forskel i kroner og ører, hvis den bliver en single i USA, griner han. Og hvad kan du ellers få ud af det? “At det kan avle noget mere! Nu er vi blevet sat på verdenskortet, og det vil vi udnytte nu. Vi vil prøve at komme med på One Directions næste plade til næste år, og jeg håber, jeg kan komme til at arbejde med navne som Katy Perry, Rihanna og andre amerikanske Top 10-artister. Det er en meget lukket verden at arbejde med de helt store navne, men nu står døren forhåbentlig på klem.

De to danske sangskrivere Peter Wallevik og Tommy Gee har lavet et nummer til boybandet One Directions nye album 'Take Me Home'. Både Peter og Tommy er løbende tilknyttet Artlab.

Hitmagere giver kurser på Artlab

De to musikere deler med mellerum deres erfaringer med danske musikerkolleger idet de i flere omgange har fungeret som undervisere for DMF’s kursuscenter Artlab.
I øjeblikket er Peter Wallevik mixsupporter, hvor han stiller sig til rådighed via videokonference med bud på, “hvordan man kan dreje på knapperne for et bedre mix af sin musik” – og det må man sige, at han kan finde ud af.

I foråret var Peter oplægsholder på kurset Sådan gør jeg, når jeg mixer.

Medkomponisten Tommy Gee, der trods kunstnernavnet, også er dansker, har været med til at afholde masterclasses og workshops hos Artlab om at lave den amerikanske lyd og etablere samarbejde mellem danske og amerikanske producere.

Læs mere om Peter Wallevik på fx www.dr.dk

ARTLAB UDBYDER LIGE NU

Henter ydelser..