Lær at lave radio – Kursus for kunstnere og kreative formidlere

Nyhed Af Line Ingberg Jepsen
      |      | Flere nyheder  »

Tag på 6-ugers kursus i radioproduktion. Kurset ‘Radiofabrikken’ er målrettet kunstnere og kreative formidlere og er for både ledige og andre interesserede. Næste kursus starter på mandag d. 20. januar

Med Radiofabrikken får du journalistiske værktøjer til radio, sociale medier og andre digitale medier; undervisning, praktik og produktion af radiorelevant materiale samt radiolabs, hvor journalistiske værktøjer mixes med dine kunstneriske metoder og værktøj. Igennem undervisning, arbejde i felten og feedback fra branchefolk lærer du at udvikle indslag med mulighed for udsendelse, f.eks. i Radio24syvs kulturprogram ’AK24syv’.

Du får således erfaring med at opbygge, optage og klippe radioindslag, fortællinger, narrative koncepter og interviews mv, og du får et overblik over jobsøgning og netværk i branchen samt redskaber til at profilere dig selv, andre kreative og virksomheder, der har brug for narrativ/auditiv profilering.

Deltagerne producerer selv indslag og modtager coaching gennem hele forløbet, og alt i alt består indholdet på Radiofabrikken af:

  • Tilrettelæggelse: Idéudvikling, hvad er godt kulturstof, vinkling, journalistens værktøjskasse, den gode historie, valide kilder, aktualitet og nyhedskriterier
  • Teknik: Optagelse og editering med programmet Hindenburg
  • Formidlingskanaler: Sociale medier og podcast
  • Mundtlig formidling: Det gode speak og storytelling
  • Afsætning af radioindslag
  • Rettigheder, netværk og priser i henhold til freelancejournalistik
  • Radioen som medie & kulturredaktionens funktion

Underviser med erfaring fra DR og Radio24syv
Kerstin Øehlenschlager er instruktør på Radiofabrikken, og hun har lavet radio på utallige måder gennem 20 år – senest som redaktionschef på Radio24syv og tidligere på DR som hhv. redaktør, vært, producer, reporter, tilrettelægger og projektchef. Så du er i gode hænder, når Kerstin deler ud af sin viden.

Læs mere om Radiofabrikken og tilmeld dig HER

ARTLAB UDBYDER LIGE NU

Henter ydelser..